Eurowind Project A/S har efterfølgende ansøgt Mariagerfjord Kommune om igangsættelse af planlægning for solcelleanlæg og elektrolyseanlæg i tilknytning til de eksisterende vindmøller i Handest Hede. Samtidig har Eurowind Project A/S indsendt VVM-ansøgning om tilladelse til solcelleanlægget.
Ansøgningen rummer ét hovedforslag, som omfatter etablering af et solcelleanlæg inden for et bruttoområde på i alt ca. 170 ha, inklusiv det eksisterende planområde til vindmøller.
Inden for dette planområde vil solcelleanlægget fylde et nettoområde på ca. 140 ha, beliggende omkring de 6 vindmøller.
De resterende ca. 30 ha består dels af arealer omkring de eksisterende vindmøller, dels
af arealer omfattet af naturbeskyttelse og fortidsmindebeskyttelse. Disse arealer friholdes for anlæg.
Nettoområdet, hvor solcelle- og elektrolyseanlæg ønskes placeret, benævnes i det følgende ”projektområdet”. Elektrolyseanlægget placeres centralt i solcelleområdet, umiddelbart sydvest for
de 6 vindmøller.
Produktionen af el fra solcelleparken forvente sat blive 126 GWh svarende til ca. 31.500 husstandes forbrug.
Den samlede elproduktion fra energiparken (vindmøller og solceller samlet)
svarer til ca. 47.100 husstandes årlige forbrug.
Eurowind Project A/S har søgt og fået tilladelse at opstille op til 6 nye vindmøller på to rækker ca. 6 km syd for Hobro. Området er mod vest afgrænset af motorvej E45, få spredte bebyggelser mod syd samt kommunegrænsen til Randers Kommune mod vest. Ca. 1,2 km mod nord ligger Glenstrup Sø. De nærmeste landsbyer er Glenstrup, Fårup og Handest.
Som led i projektet er 4 gamle 750 kV møller med en totalhøjde på 69 m nedtaget. Hver af de nye møller har en effekt på 3,6MW og en totalhøjde på 149,9 m, når møllevingen er i højeste position.
De 6 vindmøller kan således producere el til ca. 15.600 husstandes forbrug. Det bemærkes, at der i Hobro by er knap 6.000 husstande. Vindmøllerne vil nedbringe udledningen af drivhusgasser (CO2) til atmosfæren sammenlignet med elproduktion baseret på f.eks. afbrænding af kul, også i sammenligning med produktionen fra de 5 tidligere møller.
Flere af VE-branchens organisationer og virksomheder står i fællesskab bag ved VidenOmVind.
VidenOmVind har som overordnet mål at bidrage til, at opstillingen af nye vindmøller i kommunerne sker på et veloplyst grundlag med henblik på at fremme et godt naboskab til vindmøllerne. Formålet er at skabe en god dialog såvel lokalt som nationalt med naboer, borgere, politikere, embedsmænd og journalister.
Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og fungerer som talerør for den danske energisektor. Sammen med dets medlemmer arbejder de for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energien.
På Green Power Denmarks hjemmeside, kan du opdatere dig i diverse nyheder, der relatere sig til den danske og europæiske energisektor.
Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.
Den danske vindmøllebranchen har i mange år arbejdet på at genanvende så mange af komponenterne i en vindmølle som overhovedet muligt. Arbejdet har resulteret i, at ca. 90 pct. af en vindmølle i dag kan genanvendes. Det sker efter ca. 30 års drift.
De ca. 10 pct. som endnu ikke kan genanvendes består primært af vinger og andre kompositdele. Disse dele deponeres eller bruges i cementproduktion i Tyskland. En mindre del bruges herhjemme i f.eks. støjskærme, cykelskure og legepladser.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.
Vindmøller skal døgnet rundt overholde støjkrav på 42 dB og 44 dB ved henholdsvis 6 og 8 m/s. Støjkravene er fastsat ved disse vindhastigheder, fordi det er her vindmøllerne støjer mest.
I særligt støjfølsomme områder, for eksempel beboelseskvarterer og sommerhusområder, må vindmøller maximalt støje 37 dB eller 39 dB ved 6 og 8 m/s.
Vindmøller opstillet efter 1/1 2012 skal døgnet rundt overholde et krav om maksimalt 20 dB lavfrekvent støj til naboer – beregnet inde i nabohuset. Kravet gælder uanset, om møllen står i det åbne land eller i nærheden af et støjfølsomt område.
Støj fra nye, store vindmøller har en relativ mindre andel af lavfrekvent støj sammenlignet med ældre, store vindmøller.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.
Forudsat at solen skinner, vil vindmøller ligesom andre konstruktioner kaste skygge på deres omgivelser. Ved vindmøller opstår skyggekast, når vingerne ved rotation passerer ind foran solen og kaster skygge et kortvarigt øjeblik, der opfattes som et blink.
Kommunerne følger i deres administrative praksis en vejledning fra Miljøministeriet, der anbefaler, at naboejendomme på årsbasis maksimalt må udsættes for en skyggetid på 10 timer. Vindmøllens drift programmeres, så den overholder dette krav.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.